Øvrigt
Lørdag 14. jan 2012

Provenupotentialet ved at beskatte topindkomster

På Nationaløkonomisk Forenings årsmøde den 13.-14. januar 2012 præsenterede Krakas forskningschef Esben Anton Schultz en analyse om beskatning af topindkomster i Danmark og andre vestlige lande. Analysen finder, at øget beskatning af de højeste arbejdsindkomster i Danmark risikerer at føre til et tab af skatteprovenu. Samtidigt viser analysen, at provenupotentialet ved at beskatte de højeste indkomster yderligere er ganske betydeligt i mange andre vestlige lande, især USA.  Analysen tager i vid udstrækning udgangspunkt i en analyse, som Esben tidligere har gennemført i regi af De Økonomiske Råd.