Større dansk indkomstulighed skyldes i høj grad stigende kapitalindkomster
Udgivelsen af Thomas Pikettys ”Kapitalen i det 21. århundrede” har afstedkommet en del diskussion af de potentielt negative konsekvenser ved stigende ulighed i et samfund. Indkomstforskellene er efter international standard relativt små i Danmark. Men uligheden i indkomstniveau, mål ved Gini-koefficienten, er steget siden 2003. I notatet belyses årsagerne til denne stigning i indkomstforskellene. Desuden redegøres for, hvordan Gini-koefficienten – og ændringerne i den – skal forstås.
Hovedkonklusioner
• Indkomstforskellene i Danmark, målt ved Gini-koefficienten, steg fra ca. 0,24 i 2003 til omkring 0,27 i 2008. Fra 2008 faldt indkomstforskellene igen, bl.a. som følge af lavkonjunkturen.
• De stigende indkomstforskelle afspejler, at de 10 pct. højeste indkomster tjener en større andel af den samlede indkomstmasse. De 10 pct. som hvert år ligger øverst i indkomstfordelingen, tjente således ca. 22 pct. af de samlede (ækvivalerede) disponible indkomster i 2012. Det var ca. 2 pct. point mere end i 2003. De 10 pct. højeste indkomster betalte dog samtidig ca. 27 pct. af skatterne. Gruppens andel af beskatningen er ste-get med 1,3 pct. point.
• Langt hovedparten af stigningen i Gini-koefficienten – knap 80 pct. – skyldes, at de 10 pct. rigeste har fået en større andel af den samlede indkomst. Denne udvikling er modsvaret af et fald i indkomstandelen især i den lave ende af indkomstfordelingen, men dette har mindre betydning for ændringerne i Gini-koefficienten.
• Udviklingen i Gini-koefficienten afspejler således i høj grad udviklingen i indkomstandelen for de rigeste personer i Danmark og i mindre grad hvordan udviklingen har været blandt personer tilhørende fx lavindkomstgrupperne, der ellers typisk er i fokus, når indkomstfordeling diskuteres. Indkomstandelen stiger således med 0,17 point, hvis indkomsten øges med 1 pct. i 10. decil. Det er ca. 5 gange mere end ved en isoleret stigning i indkomsten på 1 pct. i første decil.
• Frem til 2008 skyldtes stigningen i andelen af indkomsten for de 10 pct. rigeste primært stigninger i deres andel af kapitalindkomsterne samt, i mindre grad, lavere beskatning for denne gruppe. Efter krisen i 2008 faldt kapitalindkomsterne, hvilket trak i retning af lavere indkomstandel for de 10 pct. rigeste. Men dette blev mere end opvejet af en stigning i den andel af lønnen som gik til de rigeste, således at denne gruppe samlet set oplevede en svag stigning i indkomstandelen efter 2008.
• I international sammenhæng er Danmark stadigvæk kendetegnet ved at have en relativ lave indkomstforskelle. Samtidig er Danmark dog et af de lande, hvor indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er steget mest siden 2003, når OECDs opgørelser lægges til grund.
• Den andel af den samlede nationale indkomst, der tilfalder de 10 pct. rigeste, er dog faldet siden 1970. Fra starten af 1980’erne har andelen været nogenlunde stabil, og stigningen i de senere år er således ikke udtryk for et markant skifte i indkomstforskellene i Danmark, hvis der
sammenlignes med udviklingen i fx Storbritannien, USA og Sverige.
• Gini-koefficienten er således særligt følsom over for udviklingen i indkomst blandt de rigeste, mens en tilsvarende relativ indkomstfremgang lavt i indkomstfordelingen isoleret set har langt mindre effekt.
Analysen har været omtalt af Berlingske d. 30/1-2015