Internationalisering og frihandel giver os velstand

Indlægget er bragt på www.altinget.dk den 2. december 2016

Mange spekulerer over årsagen: Er udviklingen gået for hurtigt? Er grupper i samfundet blevet overset? Har indvandringen taget overhånd? Eller har ”eliten” helt misforstået almindelige menneskers hverdag og bekymringer? Jeg kender ikke årsagen, men hvis frihandel og internationalisering erstattes af nationalisme og protektionisme, blot fordi kendskabet til frihandlens betydning for Danmarks økonomi er utilstrækkeligt, er det en dårlig udvikling.

I Danmark høster vi betydelige økonomiske gevinster ved at kunne handle frit med resten af verden:

International arbejdsdeling betyder, at varer produceres i de lande, der er bedst til det. Det er godt for danske virksomheder, der kan afsætte deres varer i hele verden frem for kun i Danmark. Og det er godt for forbrugerne, der kan købe billige varer fra hele verden. Fordelene er særligt store for mindre lande som Danmark.

Det er også godt for danske forbrugere, at danske virksomheder udsættes for konkurrence fra udlandet og ad den vej presses til at levere varer så billigt og effektivt som muligt til de danske forbrugere.

I EU kan arbejdskraften bevæge sig frit – endnu en stor fordel for Danmark: Hvis danskere under en lavkonjunktur har svært ved at finde beskæftigelse i Danmark, er resten af EU åbent. Og hvis vi i højkonjunktur har svært ved at finde ledige hænder til opgaverne, kan vi trække på arbejdskraft fra hele EU. En midlertidig grænsekontrol stopper næppe i sig selv arbejdskraftens frie bevægelighed, men et hårdt Brexit kan være en alvorlig begrænsning, især hvis andre lande inspireres til også at forlade EU.

Den transatlantiske frihandelsaftale, TTIP, ville være det naturlige næste skridt i retning af global frihandel. En rapport fra uafhængige Ecorys – omend udarbejdet for EU-kommissionen – beregner, at Danmarks BNP vil stige med 0,5 pct. med TTIP og reallønnen for både højt- og lavtuddannede vil stige med 0,6 pct. Vores vareeksport til USA forventes at stige med mere end 20 pct. Det tyder ikke på, at TTIP kun vil gavne de i forvejen velstående. Tilsvarende gør sig gældende i de øvrige EU-lande. Ikke desto mindre er modstanden mod TTIP så stor på begge sider af Atlanten, at aftalen er på vej i mølposen.

Rammerne for internationaliseringen skal naturligvis være i orden: Udlændinge, der arbejder i Danmark, skal leve op til danske love og regler. Og varer, der sælges i Danmark, skal leve op til vores krav til fx miljø og sundhed. Kravene skal dog være velbegrundede, så der ikke er tale om tekniske handelshindringer og dermed blot en variant af protektionisme.

I EU kan alle til EU-domstolen indklage, hvad de opfatter som protektionistiske brud på spillereglerne i det indre marked. En tilsvarende uafhængig instans er hensigtsmæssig i andre frivillige handelsaftaler som TTIP – dermed dog ikke sagt, at den valgte mekanisme i TTIP nødvendigvis er den rigtige.

Hvis vi som land bliver økonomisk mere velstående, betyder det ikke nødvendigvis kun et større privatforbrug: Vi vil have bedre råd til at føre en aktiv miljøpolitik, eller forbedre forholdene på sygehusene og i ældreplejen, hvis dét er det politisk ønske.

Det er politisk klogt, at tager bestik af, hvad der rører sig i befolkningen, men det ændrer ikke på, at international frihandel og arbejdskraftens frie bevægelighed giver økonomiske gevinster til brede befolkningsgrupper og staten større manøvrerum til at realisere politiske ønsker.