Nyt boligskattesystemet: Et skridt frem og to tilbage?
Trekløverregeringen vil med afsæt i ”Tryghed for boligejere” foreslå et nyt boligskattesystem. Der lægges op til store lempelser og provenutab, som kun i begrænset omfang vil komme fremtidige boligejere til gode.
Indlægget er bragt i Berlingske den 5. december 2016
I det nuværende boligskattesystem betyder fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, at provenuet udhules over tid, boligpriserne destabiliseres, og den effektive beskatning skævvrides på tværs af landet. Grundskylden kan stige med grundpriserne, men højst 7 pct. p.a. pga. stigningsbegrænsningsreglen. En revision af systemet er bestemt berettiget.
De nye ejendomsvurderinger vil i gennemsnit ligge 26 pct. over de nuværende, men stigningsbegrænsningsreglen vil med nuværende regler sprede den resulterende provenustigning ud over mange år, og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten vil fortsat udhule provenuet.
”Tryghed for boligejere” fjerner fastfrysningen, hvilket bl.a. Kraka har anbefalet i årevis. Men de eksisterende boligejere får en skatterabat svarende til den ekstrabeskatning, de ville stå over for i 2021. Det betyder et væsentligt provenutab, og kan skabe indlåsning. Indlåsningen kan dog undgås, hvis rabatten i stedet følger de nuværende beboere, uanset om de flytter, men så til gengæld udfases gradvist.
Ejendomsværdiskattesatsen og ikke mindst grundskyldspromillen i udspillet justeres efter det faktiske provenu i 2021, dvs., den stigning i grundskyldsprovenu, som med nuværende regler ville udløses af de nye vurderinger og komme efter 2021, aflyses. Alt i alt vil provenuet på sigt blive 12,1 mia. kr. lavere end med fortsættelse af de nuværende regler.
Hvis grundskyldsprovenuet fastfryses frem til 2020, som der nu lægges op til, og den fremtidige grundskyldspromille nivelleres herefter, vil det fremadrettede grundskyldsprovenu blive endnu lavere end i ”Tryghed for boligejere”. Provenutabet bliver dermed betragteligt større end de 12,1 mia. kr.
Den lempeligere beskatning skaber to problemer: Det mistede provenu må skaffes ad anden vej, hvilket kan være samfundsøkonomisk dyrt. Og de lavere skatter vil kapitalisere sig i boligpriserne.
Nutidsværdien af skattereduktionen i ”Tryghed for boligejere” svarer til ca. 10 pct. af boligmassens værdi. Næppe hele denne værdien vil kapitalisere sig i boligpriserne her og nu, men i nabolaget af 5 pct. i gennemsnit kan være et godt bud. Kapitalisering betyder, at skattegevinsten tilfalder nuværende boligejere, mens de fremtidige må betale tilsvarende mere for boligen. Og hvis grundskylden fastlåses frem til 2021, vil kapitaliseringen være endnu større.
Kapitaliseringen kan gøre det svært senere at hæve skatterne pga. poliske hensyn til de fremtidige boligejere, der har betalt en højere boligpris i forventning om lave skatter.
Opgøret med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten efter 2020 kan stabilisere boligpriserne. Det er godt. Men provenuet fra de samlede boligskatter reduceres i regeringsgrundlaget endnu kraftigere end i ”Tryghed for boligejere”, hvilket ligesom skatterabatten primært kommer de nuværende boligejere til gode. Det er uheldigt.
Det nye vurderingssystem vil utvivlsomt være væsentligt bedre end det nuværende. Det er ulogisk, at man sænker boligskatterne, når de bliver opkrævet på et mere retvisende grundlag.