Vær klar til hurtig finanspolitisk opstramning

Hovedkonklusioner

• Beskæftigelses- og ledighedsgabene peger på, at fremgangen i dansk økonomi vil resultere i, at situationen på arbejdsmarkedet snart strammer til. Nationalbanken og ØIM skønner dog, at den strukturelle ledighed er faldet siden højkonjunkturen i 00’erne således, at ledigheden kan nå et lavere niveau før der er kapacitetspres.

• Ledigheden er nu nede på et niveau, der i tidligere højkonjunkturer har været kritisk. Den faldende ledighed afspejles også i en overordnet stigning i den reale lønindkomst, som imidlertid stadigvæk er lavere end i den sidste højkonjunktur. Den lavere strukturelle ledighed betyder, at der er en mindre volumen af ledige at tage af, når behovet for beskæftigede stiger.

• Det er positivt, at den strukturelle ledighed er faldet, og at den strukturelle beskæftigelse er steget. Men færre arbejdskraftressourcer, der kan bringes i beskæftigelse under en højkonjunktur, betyder, at flaskehalsene på arbejdsmarkedet nu vil kunne opbygges hurtigere end tidligere.

• Nogle strukturreformer betyder, at personer uden for arbejdsmarkedet i dag har reduceret sandsynlighed for at træde ind på arbejdsmarkedet. Det gælder eksempelvis studerende, der pga. fremdriftsreformer tilskyndes til at fokusere på studierne. Fx i form af økonomiske incitamenter til at blive hurtigere færdige. Denne gruppe kan derfor i mindre omfang end tidligere forventes at være til rådighed for arbejdsmarkedet i en højkonjunktur. Studerende, og personer, der udsætter studiestart pga. gode jobmuligheder, kan forsat ikke ansættes i job, der kræver en uddannelse.

• Der er et stigende antal udlændinge på det danske arbejdsmarked, og en forøgelse af dette antal kan bidrage til at reducere flaskehalsene, men kun delvist: Der er aktuelt højkonjunktur i store dele af Østeuropa, hvilket reducerer tilskyndelsen for personer herfra til at rejse til Danmark. Udenlandsk arbejdskraft kan kun delvist erstatte specialiseret dansk arbejdskraft, fx pga. mindre kendskab til danske regler og det danske sprog. Op mod finanskrisen var der en væsentlig tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, uden at det forhindrede en overophedning af arbejdsmarkedet

• Det opgjorte outputgab er baseret på en fremskrivning af det offentlige forbrug, der er historisk lavt, og lavere end hvad det fulde demografiske træk tilsiger. Der er skåret i en del overførselsindkomster i de seneste reformer, og det kan i praksis være svært at finde politisk opbakning til skattestigninger. Hvis en nødvendig og hurtigt implementeret finanspolitisk opstramning forsinkes pga. et indsnævret finanspolitisk forhandlingsrum, vil det være uheldigt, da det kan føre til en overophedning, som vi så den forud for finanskrisen.

Anbefaling

• Der er et stigende antal flaskehalse på arbejdsmarkedet og mulighederne for at udvide arbejdsstyrken kan være reduceret i forhold til højkonjunkturen i 00’erne. En økonomisk overophedning kan derfor indtræffe hurtigt, selvom det ikke er afspejlet i de aktuelle gab. Man bør derfor også på kort sigt have planerne klar for en finanspolitik, der er mere kontraktiv end den p.t. planlagte. Fx ved at være klar til at udskyde planlagte skattelettelser. Man bør ikke forlade sig på, at tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft alene er tilstrækkeligt til at undgå flaskehalse og deraf følgende lønpres og tab af konkurrenceevne.