Tonen i debatten

Analysen er nævnt på berlingske.dk​ d. 6. juli 2018

• Tonen i debatten kan være en indikation af, hvordan sammenhængskraften er. En hård tone indikerer således lav sammenhængskraft. En hård tone kan også føre til, at nogle befolkningsgrupper trækker sig fra den offentlige debat, hvilket kan reducere sammenhængskraften i Danmark fremadrettet.

• Vi måler debattonen ud fra diskussioner på Facebook på 200.000 offentlige sider mellem fremmede diskussionspartnere. Tonen måles vha. en manuel vurdering af knap 5.000 kommentarer. Dette udbredes til hele datasættet bestående af små 10 mio. kommentarer vha. machine learning.

• For etniske danskere (herefter: danskere) er andelen af negative kommentarer rettet mod deres diskussionspartner større når diskussionspartneren er mellemøstlig fremfor når personen er dansker. Tilsvarende ses for personer med mellemøstlig oprindelse, at andelen af negative kommentarer rettet mod danskere er højere end andelen af negative kommentarer rettet mod personer med samme baggrund som dem selv.

• For kvinder er andelen af negative kommentarer rettet mod mænd større end andelen af negative kommentarer rettet mod kvinder. For mænd ligger andelen af negative kommentarer rettet mod kvinder en smule lavere end andelen af negative kommentarer rettet mod mænd.

• På tværs af højre-venstreskalaen ses, at personer, der har tilhørsforhold til et parti på venstrefløjen, er andelen af negative kommentarer rettet mod personer fra højrefløjen – ikke overraskende – større end andelen af negative kommentarer rettet mod personer fra deres egen fløj. Tilsvarende billede ses for højreorienterede.

• Løsningsforslag på den hårde tone i debatten har været diskuteret i medierne. Bl.a. har Institut for Menneskerettigheder foreslået, at medierne skal moderere deres online debatsider mere aktivt. Omvendt har andre fremført argumenter for, at moderering kan føre til polarisering og ekkokammereffekter.