Small Great Nation
Fredag 4. jan 2019
Stress - en ny folkesygdom?
Et stigende stressniveau er et samfundsproblem fordi det medfører større personlige og samfundsmæssige omkostninger i form af tabt livsglæde, større behandlingsomkostninger og tabt produktion. Der eksisterer ikke solid dokumentation for udviklingen i stressomfanget på nationalplan. Vi har derfor opstillet en indikator for udviklingen af stress.
Analysen er nævnt på Berlingske.dk d. 4. januar 2019
- En nyudviklet stressindikator peger på, at omfanget af alvorlig stress blandt danske beskæftigede er steget moderat i de sidste ti år. Stigningen er drevet af, at flere personer har fået stillet en stressrelateret diagnose i hospitalsvæsenet. Siden 2009 er den samlede stigning i andelen af beskæftigede med en stressrelateret diagnose primært drevet af en stigning blandt offentligt ansatte.
- Der er flere tilfælde af stress blandt beskæftigede i perioder med højkonjunktur og dermed er mindst en del af stressomfanget arbejdsrelateret. Det kan fx skyldes et højere arbejdspres, og at flere personer på kanten af arbejdsmarkedet er i beskæftigelse under en højkonjunktur. Dette er i overensstemmelse med resultater fra tidligere undersøgelser, som finder, at omfanget af stressrelaterede sygdomme og arbejdsulykker stiger i perioder med større pres på arbejdstagerne.
- Stigningen i andelen med en stressrelateret diagnose har været væsentligt større for personer, som ikke er i beskæftigelse, herunder personer uden for arbejdsmarkedet, studerende og ledige, end for personer i beskæftigelse. Det indikerer, at stigningen i omfanget af stress blandt danskere ikke kun er arbejdsrelateret, men også kan skyldes andre forhold, fx i uddannelsessystemet, i den aktive arbejdsmarkedspolitik eller i privatlivet.
- Omfanget af stressrelaterede diagnoser er højere blandt kvinder og blandt unge under 40 år. Begge disse grupper har oplevet en kraftigere stigning i antallet af stress-relaterede diagnoser i løbet af de sidste 20 år end resten af befolkningen.
- Stressindikatoren skal kun fortolkes som en vejledende indikator for, hvordan stressomfanget har udviklet sig, da der ikke findes data, der med sikkerhed kan fastslå niveauet for alvorlig stress eller udviklingen heri. Fx kan en del af stigningen i andelen med en stressrelateret diagnose skyldes ændret diagnosepraksis i hospitalsvæsenet eller flere henvisninger til hospitalet fra praktiserende læger, selvom det er usandsynligt, at det kan forklare hele den markante stigning.