Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs af kommuner

Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den ”økonomiske arv” blandt børn fra lavindkomstfamilier afhænger af, hvor i landet man er opvokset. 

Analysens hovedkonklusioner er:

• På landsplan ender ca. 16,5 pct. af de børn, der er opvokset i en lavindkomstfamilie (25 pct. laveste indkomster), i en højindkomstfamilie (25 pct. højeste indkomster) som voksen. Hvis der – helt hypotetisk - havde været fuld ”økonomisk mobilitet”, ville ¼ af børnene fra lavindkomstfamilier ende i hver indkomstkvartil som voksen.

• De kommuner, der har den højeste økonomiske mobilitet, finder man i og omkring hovedstadsområdet, særligt nord for København. Særligt skiller Hørsholm og Gentofte sig ud. Her ender ca. 30 pct. af børnene fra lavindkomstfamilier i en højindkomstfamilie som voksen. De er også flere jyske kommuner med høj økonomisk mobilitet. Det drejer sig først og fremmest om Skanderborg og Ringkøbing-Skjern.

• Der er kommuner med lav økonomisk mobilitet i hele landet, og den laveste mobilitet finder man i Ishøj, hvor godt 10 pct. af de børn, der er opvokset i lavindkomstfamilier, ender i højindkomstfamilier som voksne. Kommunerne med lavest økonomisk mobilitet er dog især koncentreret omkring Lolland-Falster, Fyn og Nordjylland.

• Der er en klar positiv sammenhæng mellem det gennemsnitlige indkomstniveau og den økonomiske mobilitet på tværs af de 98 kommuner. Dvs. at der relativt set er flere børn og unge, der økonomisk set bevæger sig op i indkomsthierarkiet i de forholdsvist velstående kommuner bl.a. nord for København end i de fattigere kommuner på eksempelvis Lolland-Falster og Fyn.

• Samtidig er der selvsagt væsentligt færre med lave indkomster i de kommuner, hvor indkomsterne er høje, og der er ligeledes en tendens til, at den økonomiske mobilitet er lavere i kommuner med en forholdsvis stor andel børn, der er opvokset i lavindkomstfamilier. 

Analysen er omtalt i Jyllands-Posten den 23. september 2013.