I de seneste uger er Twittersfæren blevet blæst bagover af den nye chatbot, ChatGPT. Den kan skrive artikler, der lyder som om de er skrevet af et menneske. Den gør det muligt at skrive velfungerende computerkode med et meget begrænset kendskab til faget. Man kan stille den spørgsmål, som før ville kræve det store Google-kørekort at få svar på. Og den gør det hele med forbløffende høj kvalitet.
Der findes næsten ikke den nye teknologi, som i tidens løb ikke er blevet udråbt til at være revolutionerende for samfundet og en gamechanger for arbejdsmarkedet. Realiteterne står dog sjældent mål med forventningerne, og chatbotten er da også stadig langt fra perfekt. Men den er altså forbløffende god, og der er al mulig grund til at tro, at den bliver endnu bedre i fremtiden. Det er derfor et oplagt spørgsmål, hvordan en chatbot som denne vil komme til at påvirke arbejdsmarkedet.
Spørgsmålet kender vi selvfølgelig ikke svaret på. For det afhænger både af, hvordan og hvor hurtigt chatbotten udvikler sig, hvor hurtigt chatbotten bliver integreret i virksomheders produktion osv. Én ting, som vi dog er ret sikre på er, at den nye chatbot – og den teknologiske udvikling generelt – ikke kommer til at påvirke det samlede antal af jobs i økonomien nævneværdigt.
I brancher, hvor den nye teknologi vil blive anvendt, kan arbejdskraft selvfølgelig blive erstattet. Kan en chatbot fx hjælpe en advokat med hurtigere at få overblik over lovgivning og udfaldet af de seneste domme på et område, kan det medføre mindre arbejde til advokaten.
Men teknologien kan også øge efterspørgslen efter arbejdskraft i den samme branche. Hvis nu advokaten kan nå at servicere to kunder i stedet for én på den samme tid på grund af den nye chatbot, er advokaten blevet mere produktiv. Og dét kan få advokaten til at sænke sine priser. Hvis priserne på advokatydelser falder, vil advokaten møde en større efterspørgsel. Måske er der fx flere, der gerne vil have kigget købskontrakten på deres nye lejligheder igennem. Derfor kan efterspørgslen efter advokatydelser ende med at stige, som følge af den nye teknologi.
Skulle den nye teknologi vise sig at sænke efterspørgslen efter arbejdskraft i én branche, så vil denne arbejdskraft dog typisk blive ansat i andre brancher.
Derfor bør hovedfokus i debatten om, hvordan chatbots, og ny teknologi generelt, påvirker arbejdsmarkedet aldrig handle om antallet af jobs i økonomien. Debatten bør i stedet handle om, hvordan vi som samfund bedst muligt understøtter, at lønmodtagere kan skifte fra én branche til en anden, hvordan vi uddanner vores børn til fremtidens arbejdsmarked, og hvordan vi sikrer, at mange borgere får del i den velstand, som den nye teknologi skaber.
Der er derfor grund til at byde chatbotten og andre typer af ny teknologi velkommen. Men lad os samtidigt holde øjnene på bolden og ikke lade os forblænde af urealistiske scenarier om det arbejdsløse samfund, der i for høj grad blev en del af debatten sidste gang disruptionklokkerne bimlede og bamlede.
Indlægget er bragt i Finans den 23 december 2022.
