Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 5. juni 2018
Daværende statsminister Poul Schlüter (K) sagde på toppen af det økonomiske opsving i 1986, at ”det går ufatteligt godt”. Ud fra fremgangen i årene forinden, var det ikke en urimelig beskrivelse.
Kigger man tilbage i velsignet bagklogskab, kan det være svært at forstå ordvalget. Der var mange nøgletal, som vi i dag ville opfatte som alarmerende eller katastrofale. Skulle ”Schlüter anno 1986” fælde dom over den økonomiske situation i Danmark anno 2018, ville han formentlig løbe tør for superlativer. For det går ufatteligt godt.
I sidste uge kom både regeringen og de økonomiske vismænd med deres forårsrapporter. Begge kæmper for at finde noget, der kan drive en bekymret mine frem. Det er svært, hvis ikke umuligt, at pege på et eneste centralt nøgletal, som ikke ser godt eller strålende ud for tiden.
Beskæftigelsen er højere end nogensinde før, efter at være steget næsten 180.000 siden 2013. Bruttoledigheden er under 4 pct. Med spørgeskematilgang (AKU) er ledigheden ca. 5 pct. Både beskæftigelse og ledighed skønnes at være omtrent det strukturelle niveau, og dermed langtidsholdbare.
Selv byggeriet kan stadig kun snige sig op til at kalde arbejdsmarkedet ”varmt”, lige midt på deres skala. I industrien har andelen af virksomheder, som melder, at manglen på arbejdskraft sætter begrænsning for produktionen stadig ikke overhalet manglende efterspørgsel.
Lønstigningerne er stadig begrænsede. Alligevel vokser reallønnen flot, da vi stadig har meget lav inflation. Prisudviklingen er heldigvis mere gunstig i udlandet for de danske eksportvirksomheder. Dermed ser de bytteforholdsgevinster, som har hjulpet med at øge vores velstand betydeligt de sidste 20 år, ud til at fortsætte i år.
Dertil kommer blandt andet det enorme overskud på betalingsbalancen, en stor udlandsformue opbygget siden 2010 og overskud på de offentlige finanser, som af både vismænd og FM vurderes at være klart holdbare på lang sigt.
Man skal naturligvis ikke lade sig lulle i søvn. Dansk økonomi er hverken større eller stærkere end, at vi bliver blæst omkuld, hvis det bliver stormvejr i international økonomi. Skulle fx den nuværende italienske uro udvikle sig til en international økonomisk krise, er der ikke meget, vi kan gøre for at undgå at blive revet med.
Man bør også være klar med dæmpende tiltag, hvis højkonjunkturen udvikler sig til en overophedning som før Finanskrisen. Da der er få arbejdskraftsreserver, kan det pludselig gå stærkt. Afdæmpningen skal dog doseres varsomt. Tilfældet fra netop firserne viser, hvor galt det kan gå. Vi ved i dag, at Kartoffelkuren og tilhørende skattereform var for skrap kost, og medvirkede til at kaste Danmark ud i syv magre år, der endte med en rekordhøj ledighed i 1993.
Politikerne skal finde den svære balance mellem rettidig omhu og risikoen for at lave en opstramning, der senere viser sig at være en overreaktion eller uheldigt timet. Men lige nu kan de nøjes med at nyde det ufatteligt gode sommervejr.
