Bragt i Altinget den 31. marts 2016
Særligt omkring studiestart kan man i diverse medier ofte læse om fx norske medicinstuderende, der optager danske studiepladser, er omkostningsfulde og rejser hjem efter endte studier. Alt i alt udgør de udenlandske studerende ca. 10 pct. af de studerende danske universiteter, og hvis de returnerer til hjemlandet, har vi blot fodret dem med viden uden at høste nogen gevinst af dem.
Der er dog også gevinster: Studerende i EU kan frit vælge at studere i et andet medlemsland. Det er en fordel for Danmark, at vores unge kan rejse ud i verden og blive klogere. Og ligesom arbejdskraftens frie bevægelighed, giver det med stor sandsynlighed en samlet gevinst for medlemslandene i EU.
Omkostningen kan dog godt for det enkelte medlemsland overstige gevinsten: Fx hvis man modtager mange studerende, som bare rejser hjem efter endte studier. Men nogle udenlandske studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse og kommer i beskæftigelse. De hjælper med at imødekomme det stigende behov for højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark, de bidrager til værditilvæksten og det offentlige budget.
Og det er faktisk muligt at udpege grupper af studerende, der er har størst tilbøjelighed til at blive i Danmark efter endte studier og få et job. Og ikke mindst, hvad der driver dem.
I en netop offentliggjort Kraka analyse finder vi, at de østeuropæiske kandidatstuderende har størst tilbøjelighed til at blive her. Og forklaringen er først og fremmest lønforskellen. Der er simpelthen stor forskel på lønningerne i Danmark og i de østeuropæiske lande, hvorfor østeuropæiske studerende foretrækker at blive i Danmark efter endte studier.
Anderledes forholder det sig fx med studerende fra det øvrige Skandinavien. Når studerende fra disse lande er færdige med studierne i Danmark, returnerer de hjem og bruger deres uddannelse dér – for disse er der ingen løngevinst i Danmark, så de danske bøgeskove kan ikke konkurrere med de norske vidder.
Gevinsten for Danmark afhænger dog ikke kun af, om de udenlandske studerende forbliver i Danmark, men også af, om de får job. Og her er særligt de studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser attraktive – de har nemlig gode muligheder for at finde et job. Anderledes forholder det sig inden for fx samfundsvidenskab – muligvis fordi danskkundskaber er vigtige på disse områder.
Set ud fra et isoleret dansk synspunkt er den ideelle udenlandske studerende således fra Østeuropa og tager en naturvidenskabelig eller tekniske uddannelse.
Vi må ikke diskriminere mellem studerende på baggrund af oprindelsesland eller studieretning, hvilket er et sundt princip. Omvendt er det ikke forbudt at handle i egeninteresse inden for reglerne. Fx ved en målrettet markedsføring af mulighederne for at studere i Danmark. Eller at de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser har et særligt fokus på at være attraktive for de udenlandske studerende.
Men vigtigst af alt er måske erkendelsen af, at udenlandske studerende ikke kun er en byrde. De kan meget vel – hvis vi tænker os lidt om – være en gevinst for Danmark og dansk økonomi.