Kraka om udspil til tidlig pension

Udspil om tidlig pension

Regeringen vil senere i dag, tirsdag den 18. august 2020, præsentere deres udspil til tidlig pension. De grove omrids af udspillet er kendt, hvor antal år på arbejdsmarkedet og en grænse for den private pensionsopsparing skal være de centrale kriterier for ret til tidlig pension.

Kraka har følgende overordnede indspil til debatten:

• Tilbagetrækning på baggrund af antal år på arbejdsmarkedet fokuserer ikke på de nedslidte. En prominent målsætning for tidlig pension er at tilgodese nedslidte. Her har Kraka vist, at længde af arbejdsliv og type af job er ringe indikatorer for et dårligt helbred blandt seniorer. En sundhedsfaglig vurdering af helbredstilstanden (såkaldt visitation) vil målrette ordningen mod seniorer med dårligt helbred. Og sikre, at seniorer med ens helbred ikke behandles forskelligt.

• Tidligere tilbagetrækning reducerer arbejdsstyrken. Det er en fundamental fejl at tro, at ældres tilbagetrækning giver plads til unge på arbejdsmarkedet. De ældres arbejdsudbud bidrager positivt til beskæftigelsen på længere sigt. En mindre arbejdsstyrke reducerer den samlede vækst og velstandsstigning i dansk økonomi.

• Udspillet kan reducere tilskyndelsen til uddannelse og ad den vej reducere værdiskabelsen i samfundet. De lancerede krav om over 40 år med beskæftigelse mv. vil stort set udelukke personer med videregående uddannelser fra ordningen. Det vil reducere tilskyndelsen til at tage en videregående uddannelse. Med lavere uddannelse falder værdiskabelsen i samfundet.

• Bidrag til velfærdsstaten stammer ikke fra år på arbejdsmarkedet. Regeringen fremhæver mange år på arbejdsmarkedet for faglærte og ufaglærte som bevis for et højt bidrag til samfundet. Bidraget til finansiering af velfærdsstaten stammer dog fra skattebetalinger. Og skattebetalinger afhænger også af lønnen, der typisk stiger med uddannelsesniveauet.

• Visitering kan sikre målretning. Det er et politisk spørgsmål at adressere eventuelle uligheder i sundhed. Det har vi ikke en holdning til som fagøkonomer. Vi er hverken for eller imod tidlig pension til nedslidte eller til personer med et langt arbejdsliv. Men det er afgørende at målrette tiltag ud fra objektive kriterier, der adresserer målsætningerne, så samfundets ressourcer anvendes til det ønskede.  Og her er visitering af nedslidte en nødvendighed.

• Ordning er mindre end efterløn. Med et annonceret omfang på 3 mia.kr. må tidlig pension-ordningen forventes at blive betydelig mindre end efterlønsordningen. En ny analyse fra Kraka viser, at 3 mia.kr. kan finansiere ét års tidligere folkepension for ca. 8.500 beskæftigede. Til sammenligning modtog ca. 170.000 personer efterløn i 2010.

• Pensionsplanlægning. En grænse for, hvor høj den private pensionsopsparing må være for at få ret til tidlig pension, må forventes at føre til planlægning, hvor påtænkte midler placeres andetsteds, fx i hus eller fri opsparing. En tilsvarende adfærd observeres i Danmark fx ved grænsen mellem en lav og en høj aktieskatteprocent.

For yderligere information kan kontaktes:

Analysechef Jesper Kühl

Tel. 3117 2847

jk@kraka.dk  

Relevante Kraka-analyser og -offentliggørelser

• ”Længde af arbejdsliv og type af job er ringe indikatorer for et dårligt helbred blandt seniorer” Analyse, der viser, at et mindstekrav til opnået beskæftigelse mv. for retten til tidlig pension medfører en lav grad af målretning af tidlig pension til gruppen af seniorer med det dårligste helbred.

• ”Tid på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesomfang for 60-årige” Analyse, der viser antallet af år i beskæftigelse samt antal år siden afsluttet uddannelse for 60-årige.

• ”Erkender Hummelgaard virkeligheden?” Replik til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der havde kritiseret Ekstrabladets lederskribent for at interessere sig for Krakas ”komiske” analyse af længde af arbejdsliv og seniorers helbred.

• ”Ingen tidlig pension til genopretning af arbejdsmarkedet” Debatindlæg, der påpeger at tidlig pension ikke frigiver plads til fx yngre på arbejdsmarkedet. Denne idé hviler på en forkert præmis og underbygges ikke af analyser.

• ”3 mia.kr. kan give 8.500 personer ét års tidligere folkepension”. Analyse, der viser, at en ramme på 3 mia.kr. til tidlig pension kan finansiere ét års tidligere folkepension for mellem 8.500 og 13.000 beskæftigede. Analyse bygger på tidligere beregninger i Finansministeriet af provenutabet ved en overgang fra beskæftigelse til folkepension.

• ”Trivsel betaler sig - Der kan være betydelige gevinster for virksomhederne ved at investere i arbejdslysten” Kraka og Videncenter for God Arbejdslyst kortlægger værdien af god arbejdslyst for de danske lønmodtagere.

• ”Hvad er det finanspolitiske råderum?” Kort video, der forklarer, hvad det finanspolitiske råderum er, og hvordan det hænger sammen med det demografiske træk.