Debatindlægget er udarbejdet på baggrund af notatet “Uforløst potentiale ved bedre indeklima i folkeskoler?”, der kan findes her.
Der er mange former for dårligt indeklima. De fleste vil kunne genkalde sig den tunge luft, der var i skoletidens klasseværelse. Eller lugten af gamle madpakker. Eller de højere temperaturer og megen larm sidst på dagen.
I litteraturen måler man ofte kvaliteten af indeklimaet på CO2-koncentrationen i klasseværelset. Målinger på et udsnit af de danske folkeskoler viser, at CO2-koncentrationen i store dele af landet er højere end anbefalet.
Det er ærgerligt.
Forskning viser nemlig, at en CO2-koncentration over det anbefalede, kan betyde, at folkeskoleelever svarer langsommere og dårligere i tests.
Men hvad betyder det så for Danmark som hele?
En analyse foretaget af blandt andet indeklimaforskeren Wargocki fra DTU viser, at en forbedring af indeklimaet, således at man lever op til samme krav som i Sverige – vil hæve den danske PISA-score med 10 point. En 10 points stigning i PISA-scoren vil ifølge OECD betyde en stigning i BNP på 0,17 pct.point. Det fører ifølge beregninger fra DREAM-gruppen til en forøgelse af den årlige BNP-vækst på en lille mia. i mindst 20 år.
En anden effekt af et bedre indeklima vil være mindre sygefravær for lærerne. DREAM-gruppen har beregnet, at det vil føre til en besparelse på køb af vikarer på 47 mio. kr. årligt (2016-tal).
Selvfølgeligt skal et forbedret indeklima komme et sted fra. Et bedre indeklima kan derfor være forbundet med anlægsomkostninger til fx nye ventilationsanlæg. Ikke desto mindre bør eksistensen af et betragteligt samfundsøkonomisk tab pga. det nuværende dårlige indeklima være tilstrækkeligt til at iværksætte en grundigere undersøgelse af effekterne af et bedre indeklima.
Så gør det – find ud af, om vi som samfund kan tjene millioner på, at luften er friskere i de danske klasselokaler.