Debatindlægget er bragt i Berlingske den 4. december 2020.
Regeringen har fremlagt et forslag til “grøn” skattereform, hvor det bærende element er en svag forhøjelse af energiafgifterne. Kraka og Deloitte har i projektet Small Great Nation fremlagt et gennemregnet forslag til afgifter på drivhusgasser, der, som klimaloven foreskriver, minimerer omkostningerne ved den grønne omstilling, er fordelingsmæssigt neutralt, og som tager betydelige hensyn til lækage og virksomhedernes konkurrenceevne.
Regeringen ved, at ensartede CO2e-afgifter, dvs. afgifter på alle typer drivhusgasser, er den kloge vej frem, men mener, at den praktiske implementering nødvendiggør afgifter på energi frem for CO2 her og nu.
Men det er ikke så svært: man kan fra 2021 eller i hvert fald fra 2022 indføre en CO2e-afgift for hovedparten af udledningerne. Vejen mod 70 pct. reduktion i 2030 kan fastlægges, og arbejdet kan sættes i gang, så de resterende udledninger kan komme med hurtigst muligt.
CO2-afgifter på tre fjerdedele af udledningerne kan nemt etableres
Ved afbrænding af fx 1 ton olie genereres en bestemt mængde energi, og der udledes en bestemt mængde CO2, og ligeså for kul og gas. Så når man i praksis kan lægge en energiafgift på fossile brændsler, kan man også let lægge en drivhusgasafgift på fossile brændsler.
Den samlede udledning af drivhusgasser i 2018 var på ca. 48 mio. ton CO2e, når man også indregner drivhusgasserne metan og lattergas. De 34 mio. ton kommer fra fossile brændstoffer. Disse udledninger er allerede i dag enten pålagt CO2-afgifter eller omfattet af EU’s kvotemarked. Dvs., man har styr på, hvem der udleder hvad, og beskatningen er etableret. Så for ca. tre fjerdedele af udledningerne af drivhusgasser kan en ensartet drivhusgasafgift etableres på kort sigt.
… og resten kan følge med efter få år
Så er der de sværere “ikke-energirelaterede udledninger” fra landbruget og i industrien, hvor det vil tage nogen tid at få beskatningssystemerne på plads.
For landbruget er det udledning af ca. 11 mio. ton CO2e bl.a. i form af metan fra pruttende og bøvsende køer. Det kræver udvikling af et klimaregnskab for den enkelte bedrift at få en drivhusgasbeskatning af landbruget på plads. Regeringen har allerede afsat midler til at udvikle bedriftsregnskaberne, og hvis det prioriteres politisk, må det være muligt at afslutte dette arbejde i løbet af nogle år, da kilderne til landbrugets udledninger er velbeskrevne.
I industrien udledes i visse tilfælde drivhusgasser fra kemiske processer udover fra afbrænding af fossile brændsler, det gælder fx ved fremstilling af cement. Udledningen fra sådanne processer udgør ca. 2 mio. ton. Beskatningsgrundlaget for de industrielle processer må ligeledes udvikles, men også her er udledningerne velbeskrevne. Et par år til udviklingen må være tilstrækkelig.
En del af vores forslag er at give energitunge virksomheder og landbrug et bundfradrag for at beskytte konkurrenceevnen og imødegå drivhusgaslækage. Det skal godkendes af EU, men da tilsvarende mekanismer allerede er i brug på EU’s kvotemarked, er det vanskeligt at forestille sig, at EU ikke skulle være indstillet på at godkende det. Men også her vil der rimeligvis gå noget procestid.
En realistisk plan for en grøn vej til 2030:
- Folketinget beslutter i december 2020 indfasning af en ensartet beskatning af drivhusgasser frem mod 2030. I 2030 er 1.250 kr. pr ton CO2e et realistisk pejlemærke. Skatteministeriet begynder at udarbejde beskatningsgrundlag for landbrug og industrielle processer samt at få EU’s accept af bundfradrag.
- Fra 2021 eller 2022 pålægges alle udledninger fra afbrænding af fossile brændsler begrænsede CO2-afgifter
- Fra ca. 2023 omfattes landbrug og industrielle processer, og bundfradraget til de energitunge virksomheder introduceres. Samtidig skrues gradvist op for afgiftsniveauet efter en annonceret plan.
Undgå fejlslagne investeringer
Afgiftsvejen mod 2030 bør vedtages nu: Med CO2e-afgifter tilskyndes virksomhederne til at udvikle og investere i grønne løsninger, men for at få de rigtige investeringer kræves klarhed i dag om fremtidens grønne afgifter.
Energiafgifter tilskynder i modsætning til CO2e-afgifter ikke til valg af klimavenlige energiformer. Og da mange investeringer har en levetid på langt over ti år, er der risiko for, at et indledende skævt afgiftssystem resulterer i investeringer, der i løbet af få år viser sig fejlslagne.
Virksomheder og forbrugere skal nå en betydelig grøn omstilling inden for de næste 10 år, hvilket er meget kort tid. Jo længere man tøver, des sværere bliver det. Derfor må processen mod CO2e-baserede afgifter sættes i gang nu.
