Kraka og Deloitte har fremlagt et gennemregnet forslag til, hvordan det lovfæstede mål om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 realiseres billigst muligt, når der tages højde for både lækage og indkomstfordeling. Den grønne omstilling er afgørende, og vi byder ethvert bidrag til klimadebatten meget velkommen.
Vores forslag kan læses i oversigtsform her og i detaljeret form her.
Axcelfuture og PWC (herefter AP) har d. 18. september offentliggjort et notat med seks forslag til, hvordan klimamålet realiseres. AP har desuden opstillet regneeksempler, de mener, beskriver konsekvenser af Kraka og Deloittes forslag til en klimareform. APs forslag er meget lig Kraka og Deloittes forslag, men desværre er deres regneeksempler helt misvisende.
- AP mener, at afgifter bør være et bærende instrument i realiseringen af Danmarks klimamål, og deres seks anbefalinger svarer i vidt omfang til Kraka-Deloittes anbefalinger. Så vidt, så godt.
- Men det skrider, når AP med regneeksempler forsøger at illustrere, hvordan virksomheder vil blive påvirket af Kraka-Deloittes forslag. AP antager, at virksomhederne allerede fra næste år står over for drivhusgasafgifter på 1.250 kr. pr. ton. Det anbefaler vi ikke. Vi anbefaler en gradvis indfasning frem mod 2030, så virksomhederne og forbrugere har mulighed for at tilpasse sig.
- AP ser bort fra, at Kraka-Deloittes foreslåede afgiftssystem er fleksibelt, så politikerne kan vælge at operere med et forhøjet bundfradrag i afgiften på drivhusgasser for særligt udsatte brancher.
- AP antager, at virksomheder og forbrugere slet ikke ændrer adfærd. Det betyder, at virksomhederne hverken ændrer produktionsmetoder, sortiment eller priser på deres produkter. Men formålet med en afgift på drivhusgasser er netop at tilskynde til udvikling af ny teknologi, omstilling af produktion og omstilling af forbrug, og der eksisterer overvældende evidens for, at virksomheder og forbrugere reagerer på økonomisk tilskyndelse som afgifter.
- Således beskriver AP’s regneeksempler på ingen måde, hvordan Kraka-Deloittes klimaforslag vil påvirke virksomhedernes økonomi, hverken i 2021 eller i 2030.
