Regeringen har indgået aftale om regulering af de såkaldte »systemisk vigtige institutter« – SIFIerne. Det vil sige kreditinstitutter, der er så vigtige, at det kan få uforholdsmæssigt store konsekvenser for Danmarks økonomi, hvis de skulle gå konkurs. Efter aftalen erklærede Erhvervs og vækstministeren: »Jeg er meget tilfreds med, at vi indførerde skrappeste krav til bankerne og særligt til SIFIerne nogensinde, siden vi fik Baselsystemet«. DLR Kredit, der ejes af lokale og regionale pengeinstitutter, blev på falderebet medregnet blandt SIFIerne og erklærede, at man var glad for dette. Men hvorfor er man glad for at blive underlagt »skrappe krav«? Et ekspertudvalg har analyseret SIFIerne og er nået frem til et sæt anbefalinger. Men den indgåede aftale er ikke så skrap som anbefalet: Udvalgets anbefalinger ville alt i alt betyde ekstra kapitalkrav til Danske Bank på 5 pct. og 2,5- 3,5 pct. for de øvrige institutter.
Bragt i Berlingske, Politiko, den 2. november 2013