Med valget af Boris Johnson som premierminister i Storbritannien er risikoen for et no-deal Brexit blevet større. Det må være konklusionen af de mange udmeldinger, der er kommet fra Downing Street 10 siden hans tiltræden. Finansverdenen har kvittereret med at tillægge ”No Deal” ca. 30 pct. sandsynlighed – ca. 3 gange mere end de gjorde i foråret 2019 – og sende pundet ned i historisk lave niveauer.
Og der er intet at sige til finansmarkedernes reaktion. Brexit er fra start til slut en dårlig beslutning med økonomiske briller, og særligt no-deal varianten skønnes at blive noget nær en økonomisk katastrofe for Storbritannien. Danmark ventes også at blive hårdt ramt: Både IMF og OECD forventer langsigtede danske tab, der i værste fald kan være i omegnen af 1 pct. af BNP. Det skyldes bl.a. vores store samhandel med Storbritannien, der ventes at rammes hårdt. Helt så galt går det ikke nødvendigvis, og der kan faktisk være positive økonomiske sideeffekter for Danmark, hvis briterne smækker hårdt med døren.
Storbritannien er et af de EU-lande, som er allerbedst til at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande. I 2018 var der ifølge Eurostat 2,3 mio. andre EU-borgere beskæftiget i Storbritannien, hvilket er knap en halv million flere end i Frankrig og Italien – lande med omtrent samme befolkningstørrelse – tilsammen.
Den store tiltrækningskraft har naturligvis mange forklaringer. En unik sprogposition er naturligvis én af dem. Men uanset om det bliver et hårdt eller et blødt Brexit, så reduceres arbejdskraftens frie bevægelighed, som den er sikret af EU-reglerne. En hjørnesten i opbakningen til Brexit handler netop om at begrænse indvandringen, så der er ingen tvivl om, at det vil blive sværere. Vi må derfor forvente, at Storbritannien bliver et mindre oplagt mål for den mobile arbejdskraft inden for EU.
Det kan give et ekstra rygstød til den danske arbejdsstyrke, hvis vi kan tiltrække nogle af de EU-borgere, som tidligere ville have set mod Storbritannien. Som det efterhånden er dokumenteret grundigt af Kraka og andre, er udenlandsk arbejdskraft en klar økonomisk gevinst. Det er også sandsynligt, at det i de kommende år bliver sværere at tiltrække den attraktive arbejdskraft– fx arbejder Polen nu systematisk for at få flere af deres statsborgere til at arbejde hjemme i Polen.
Men hvis Danmark kan tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, får vi flere politiske handlemuligheder på områder som skat, velfærd og andre typer af reformer. Tilsvarende kan andre landes reducerede handel med Storbritannien skabe nye eksportmuligheder for danske virksomheder.
Der er ikke mange lyspunkter ved udsigten til Brexit og slet ikke ”no deal” versionen. Så Danmark bør, sammen med resten af EU, vedvarende arbejde for ”deal” – uden dog at bøje sig ukritisk for briternes luner. Dog kan både ”deal” og ”no deal” åbne for muligheder, som det danske erhvervsliv skal have for øje og forsøge at gribe. Muligheden for at tiltrække arbejdskraft, der i dag søger mod Storbritannien, er ét eksempel, nye eksportmarkeder er et andet.
