Stuekammeraterne i børnehaven er vigtige

Analysen er bragt i Politiken d. 26. februar 2019

Hvad betyder det at gå i en børnehave med mange ressourcestærke børn sammenlignet med at gå i en børnehave, hvor de andre børns forældre er lavtuddannede og har en lav indkomst? Vi har i en tidligere rapport påvist, at klassekammeraterne i grundskolen har overraskende stor betydning for den enkelte elevs fremtidsudsigter mht. beskæftigelse og indkomst. Gør det samme sig mon gældende endnu tidligere i børnehaven? I denne analyse undersøger vi betydningen af de andre børn i børnehaverne for det enkelte barns resultater senere i uddannelsessystemet og indkomsten som voksen.

• Hvis man er heldig at gå sammen med børn med en stærk familiemæssig baggrund allerede i børnehaven, så får man også selv, alene af den grund, højere karakterer i skolen og højere indkomst senere i livet. Dette skyldes stuekammerateffekter, som opstår, når stuekammeraterne påvirker det enkelte barns præstation senere i livet. Det betyder, at nogle børn ikke opnår deres fulde potentiale, alene fordi de går i en institution med mange børn fra ressourcesvage familier.

• Et barn, som kommer i en børnehave med mange ressourcestærke børn i stedet for en børnehave med mange ressourcesvage børn, vil i gennemsnit få 0,4 karakterpoint højere gennemsnit ved grundskolens afgangseksamen og en indkomststigning på 7.000-10.000 kr. om året som voksen. Denne effekt er beregnet ved et skifte fra en gennemsnitlig børnehave blandt de 20 pct., som har flest ressourcesvage børn, til en gennemsnitlig børnehave blandt de 20 pct., som har flest ressourcestærke børn.

• Stuekammerateffekten i børnehaverne drives af jævnaldrende børn og børn, som er et eller to år ældre end barnet selv. Yngre årgange på samme stue ser derimod ikke ud til at have en effekt på de ældre børn.

• Fra 1998 til 2004 er der en tendens til, at børnehavebørnene i stigende grad deles op, så de ressourcestærke børn går i børnehave med andre ressourcestærke børn, mens ressourcesvage børn går i børnehave med andre ressourcesvage børn. Det er i overensstemmelse med en tidligere Kraka-Deloitte-analyse, som viser, at børnefamilier med en høj indkomst i stigende grad bosætter sig i nærheden af andre børnefamilier med høj indkomst. Den stigende opdeling betyder, at stuekammerateffekterne får større betydning.

• En måde at afhjælpe de negative konsekvenser af kammerateffekter i daginstitutioner med mange ressourcesvage børn er at afsætte flere ressourcer til personale og derved kompensere for kammerateffekterne. Tidligere studier finder, at børn, som har gået i daginstitutioner med en bedre normering og med en større andel af pædagoguddannede, i gennemsnit får højere karakterer ved 9. klasses afgangseksamen. I finanslovsaftalen for 2019 er der afsat midler til, at der samlet set kan ansættes ca. 475 flere pædagoger i institutioner med en høj andel af børn fra sårbare og udsatte familier, og det kan måske være et skridt på vejen til at udjævne de negative stuekammerateffekter i daginstitutionerne.