Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten besluttet at finansiere Togfonden med et øremærket provenu fra en forøget beskatning af Nordsøen. Desværre er finansieringen usikker og sandsynligvis utilstrækkelig. Og selvom visionen om Timemodellen kan lyde tillokkende, er det samfundsøkonomiske beslutningsgrundlag ikke tilfredsstillende.