Kombinationen af høj inflation og truende økonomisk krise får mange til at tænke på 70’ernes økonomi og økonomiske politik. Når man kigger efter, er der faktisk flere lighedspunkter mellem 70’erne og i dag. Her er tre ligheder – samt en helt afgørende forskel:
For det første er stigende energipriser en medvirkende årsag til inflationen både dengang og nu. 70’erne havde oliekriserne, og i dag har Ruslands afskæring af gasleverancer til Europa haft stor betydning. Men der også andre grunde til inflation i dag. Bl.a. har lave renter pustet til den økonomiske aktivitet. Og der er gået kludder i de globale forsyningskæder efter coronapandemien.
For det andet udhuler inflationen i dag indkomsten for alle danskere, ligesom den gjorde i 70’erne. Det skaber politiske ønsker om at komme trængte borgere til hjælp. Folketinget har vedtaget både hjælpepakker og varmechecks, og på regeringens finanslovsforslag for 2023 er der afsat yderligere 2 mia. til dette formål. Pakkerne har tilsammen øget efterspørgslen ved at pumpe penge ud i samfundet. Det presser priserne op og øger dermed inflationen. Men pakkernes omfang har været begrænset, så det er effekten på inflationen sandsynligvis også. Det kan ikke sammenlignes med situationen i 70’erne, hvor bl.a. automatisk dyrtidsregulering af lønningerne, når priserne steg, gav yderligere ilt til inflationsbålet.
For det tredje kan inflation føre til politiske ønsker om priskontrol for at dæmpe inflationen. I 70’ernes USA indførte Nixon prisloft på bl.a. benzin. I dagens Danmark er der også politiske ønsker om at reducere prisstigningerne på forskellige varer, omend af mere begrænset karakter. Den politiske aftale om et loft over huslejestigninger begrænser prisen på lejeboliger. Og der er politiske ønsker om at reducere elafgiften for at give forbrugeren en lavere elpris. Men når man piller ved priserne, har det en tendens til at skabe nye problemer. Det skyldes bl.a., at lavere priser øger efterspørgslen. Nixons benzinprisloft førte til lange bilkøer ved tankstationerne. En lavere elpris øger efterspørgslen efter strøm. Det er det modsatte af hvad der er behov for – Danmark skal nemlig reducere sit energiforbrug for mindske afhængigheden af Rusland.
Derfor lever vi alligevel ikke i 70’erne
Men: kombinationen af krise og inflation i 70’erne havde mange andre årsager, som ikke er til stede i dag. Finanspolitikken var for lempelig gennem en længerevarende periode. Gentagne devalueringer af kronen gjorde ondt værre. Den slags fejltagelser har Danmark undgået.
Gennem en årrække har skiftende regeringer ført ansvarlig finanspolitik og ambitiøs reformpolitik. De offentlige finanser er derfor sunde, og danske virksomheder er samtidig internationalt konkurrencedygtige. Politikernes håndtering af inflationen har ikke sat ansvarligheden over styr. Det er en af hovedårsagerne til, at vi i 2022 kan håbe på en anden udgang på den høje inflation end i 70’erne. Derfor er der ikke noget der tyder på en langvarig krise i Danmark når coronaens efterskælv ebber ud, og når Europa får nedbragt afhængigheden af russiske gas.
Debatindlægget er bragt på Finans.dk den 8. september 2022.
