Dagens aviser præges unægtelig af Thulesen Dahls baggrundsmusik op til Dansk Folkepartis landsmøde i weekenden. I helsides interviews slår DF-bossen fast, at han 1) er grundig træt af Liberal alliance, 2) at han hellere ser et valg og et efterfølgende samarbejde med S og V alene og 3) at han ikke kan se hvordan en blå aftale om helhedsplanen kan komme i mål med LA i fri dressur. Waw!
Thulesen Dahls dramatiske udmelding ligner umiddelbart et banesår til Lars Løkke og hans bestræbelser på at indgå et betydende forlig for Danmark. Men som altid er lagene mange når de store drenge (m/k) spiller.
For det første kan man godt forstå Thulesen Dahl og han tilgang til hele forhandlingsforløbet. Han har fire gange flere stemmer end Anders Samuelsen, og Samuelsen opfører sig som han var større en Venstre og DF tilsammen. Liberal alliance ER problemet for ikke bare Løkke, men også for Thulesen Dahl. Dansk Folkeparti er vant til at slå taktstokken når det kommer til de store forhandlinger, og til at blive betalt så rigeligt til gengæld for at deltage. Med andre ord står Thulesen Dahl med sine nu uendeligt forkælede vælgere og partimedlemmer, og ligner en nummer tre. Efter Løkke og Samuelsen. Prisen for at DF ikke har de afgørende stemmer er ved at blive for høj i medierne og i den ringere profilering af partiet. Det kan han ikke leve med. Derfor det kraftige signal om at han vil helt andre veje – veje som Samuelsen ikke kan betræde.
Sandheden er, at Samuelsen har overspillet sine kort. Ved at føre en (udemokratisk) revolverpolitik omkring de famøse fem procent på topskatten, tvinger han Thulesen Dahl til at opføre sig ligeså skørt. For DF-vælgerne tænker selvsagt, at hvis Samuelsen kan, hvorfor kan Kong Kristian så ikke? Det ultimative element omkring topskatten er således ved at smadre den blå blok indefra, og det normale spil mellem det der siges i pressen og inde ved forhandlingsbordet er under afmontering. Samuelsen ligner en mand der får hvad han vil have, præcis den rolle som Thulesen Dahl hidtil har haft, og – vigtigere – på bekostning af samme.
Thulesen Dahls melding er ligeså en løftet pegefinger til Liberal alliance om at de skal stikke piben ind. Han anerkender dem ikke, og skal de gøre brug af det borgerlige firkløver, nu som i fremtiden, så er tiden kommet til at begynder at opføre sig som et parti med hvem DF-bossen med Anders Foghs ord ’kan gøre forretninger med’. Derfor er Thulesen Dahls melding om, at han på den anden side af det valg Samuelsen udløser, vil bruge sine kræfter på en S-V-DF alliance og dermed alle sine kræfter på at reducere Liberal alliance til et indflydelsesløst protestparti på niveau med Enhedslisten. Det signal bør Samuelsen nok læse tæt og memorere uden ad. Man kan ikke samarbejde med terrorister, hverken i Syrien eller i Folketinget og den hårde parlamentariske virkelighed er således ved at blive udløst over Liberal alliance, som så langt har fået friløb.
Thulesen Dahl afmonterer med sin ’efter et valg snak’ reelt Liberal alliances eneste kort. Det er klogt.
Hvor står Løkke i forhold til S-V-DF?
Tja, én ting er sikkert og det er at der endnu aldrig har været en statsminister i Danmark som frivilligt har trukket gardinet til side og kigget ind på den anden side af et folketingsvalg og derefter frivilligt navigeret sig ind i en position hvor han blev væltet. Og sikkert er det også, at der aldrig kommer sådan en statsminister. Dertil er posten trods alt for dyrebar. Derfor skal Thulesen Dahl ikke regne med opbakning til et samarbejde med S, og dermed et forlig uden en topskattelettelse, hvorefter at Samuelsen planmæssigt kan vælte regeringen.
Men derimod vil Løkke bifalde DF-bossens smæld med pisken idet han vil håbe på at den får Samuelsen til at overveje en mere professionel og pragmatisk holdning til forhandlingerne. Ganske enkelt fordi at DF-bossen har ret: Liberal alliance opfører sig som en flok parlamentariske ballademagere i bedste Glistrup-style (det ved Thulesen Dahl noget om), hvorfor at det sagligt set er rimeligt at Samuelsen inkasserer et snabeldask fra et langt større parti.
Sådan er hakkeordenen på Borgen. Stemmer er mandatet fra folket, og dermed magt.
Og sandheden er, at uden denne runde mellem Thulesen Dahl og Samuelsen kommer der ikke et blåt forlig, så se det som en naturlig del af forhandlingerne….nyd dagen Danmark…PEM