Hovedkonklusioner
• Andelen af kvinder blandt personer med de 5 pct. højeste indkomster i Danmark er steget fra ca. 5 pct. i 1980 til ca. 19 pct. i 2012. Hvis der ses alene på andelen blandt personer med de 0,1 pct. højeste indkomster, er kvindeandelen steget fra ca. 3 til knap 7 pct.
• Andelen af kvinder i topindkomstgrupperne har således været støt stigende siden 1980’erne, men der har samtidig været en tendens til en aftagende stigningstakt de seneste år, navnlig for de absolutte topindkomstgrupper som fx top 0,1 pct.
• Kvinder tilhørende topindkomstgrupperne har siden 1980’erne haft en større sandsynlighed for at falde ud af den pågældende indkomstgruppe det efterfølgende år sammenlignet med mændene. Denne kønsforskel er dog blevet indsnævret siden starten af 1990’erne.
• Stigningen i andelen af kvinder i topindkomstgrupperne skyldes navnlig kvinders indtræden blandt de højeste lønninger i sundhedsvæsnet, mens kvinder fortsat er underrepræsenteret blandt top 1 pct. i fx landbrugssektoren.
• I forhold til uddannelse har udviklingen været drevet af, at flere og flere kvinder har opnået en lang videregående uddannelse. I 2012 havde ca. 60 pct. af kvinderne i top 1 pct. således en lang videregående uddannelse sammenlignet med ca. 40 pct. for mændene.
• Det er derved primært antallet af kvinder med LVU, der har præget udviklingen i forhold til antallet af kvinder i top 1 pct., og ikke at der er ændret systematisk i sandsynligheden for, at veluddannede kvinder tilhører top 1 pct.