Indlægget blev bragt på Altinget.dk torsdag den 7. maj 2020.
Uddannelse er en afgørende del af det danske samfund og er vigtig for at sikre de nødvendige kompetencer i arbejdsstyrken. Kvalificeret arbejdskraft er en af grundpælene for en høj produktivitet i dansk økonomi og lægger derfor grunden for Danmarks fremtidige velstand. Et fokus på øget uddannelse, herunder særligt at sikre at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er derfor helt afgørende.
Dette langsigtede fokus på uddannelse skal dog ikke blandes med den aktuelle konjunktursituation og stigende ledighed. Det er helt naturligt, at tilgangen til uddannelser stiger i en økonomisk nedgangsperiode – det har vi også set tidligere.
Når jobbene ikke hænger på træerne, bliver arbejdsmarkedet mindre attraktivt. Det kan i højere grad få unge til at tage den langsigtede satsning, som en uddannelse er. Det er dog ikke en begrundelse for i en lavkonjunktur at udvide antallet af uddannelsespladser.
En uddannelsespolitisk indsats bør føres med Danmarks langsigtede uddannelsesbehov for øjnene. Har vi brug for flere smede, IT-ingeniører eller sygeplejersker i fremtiden? Eller er der behov for mere opkvalificering og efteruddannelse i stedet for videregående uddannelser? Det er denne type spørgsmål, som uddannelsespolitikken skal fokusere på, ikke den aktuelle konjunktursituation og ledighed.
Også en økonomisk gulerod til uddannelsesstart i form af en foreslået studiestartspræmie eller højere dagpenge til ledige under uddannelse er en dårlig idé. I forvejen er uddannelse i Danmark typisk gratis og der er høje indkomstfremgange ved at opnå en uddannelse.
En studiestartspræmie bidrager på ingen måde til en positiv motivation til læring, der kan give et udbytterigt uddannelsesforløb. Det nytter derfor ikke at presse unge – eller ældre, for den sags skyld – ind i længerevarende uddannelser. Uddannelse bør vælges med egne kompetencer og interesser for øje – og med et blik for de fremtidige jobmuligheder. Det kan sikre gode kompetente elever og studerende, der udvikler sig til kvalificeret arbejdskraft.
Det skal samtidig understreges, at der hvert år er mange ubesatte uddannelsespladser rundt omkring i landet. Antallet af pladser fastsættes i høj grad på baggrund af beskæftigelsessituationen for færdiguddannede. Så der er plads på uddannelserne til interesserede unge, herunder ledige ufaglærte. En stigende ledighed er ikke en grund til at bruge uddannelsessystemet som en arbejdsmarkedspolitisk holdeplads.