Indlægget er bragt på Altinget.dk d. 1. januar 2019
Debatten om udenlandsk arbejdskraft i Danmark er intens. Senest i forbindelse med beløbsgrænsen for personer fra lande uden for EU. De fleste danskere er positive over for udenlandsk arbejdskraft, men en betydelig minoritet på ca. 1/3 af danskerne mener, at Danmark alt i alt ville være et bedre sted uden udenlandsk arbejdskraft. Minoriteternes holdning kan have flere årsager, fx kulturelt betinget modvilje, bekymring for egen økonomiske situation eller bekymring for, om de arbejdende udlændinge nu også er en samlet gevinst for dansk økonomi.
Når det kommer til de samlede økonomiske effekter, er der dog ingen grund til uro: Udenlandsk arbejdskraft er, næsten uanset hvordan man end vender og drejer det, en samlet gevinst for dansk økonomi. Gevinsterne opstår ad flere veje. Senest har vi i Kraka-Deloitte-projektet Small Great Nationundersøgt, om udenlandsk arbejdskraft er blevet en betydelig automatisk stabilisator. Dvs. en økonomisk mekanisme, der helt af sig selv udglatter de økonomiske udsving. Svaret er JA, og det er godt!
Økonomien svinger mellem højkonjunktur med høj efterspørgsel efter varer og tjenester, høj beskæftigelse og høj økonomisk vækst, og lavkonjunktur, hvor billedet er modsat. Sådanne udsving kan ikke helt undgås, men de er til gene: Husholdningerne oplever fx svigtende indtægter og bekymring for jobsikkerhed i lavkonjunktur. Når økonomien svinger er det sværere for virksomhederne at forudse, hvornår de skal investere i nyt materiel, og de kan have svært ved at skaffe de nødvendige hænder i højkonjunktur, hvor de netop har gode muligheder for at tjene ekstra penge.
De økonomiske udsving opstår – lidt forenklet – således: På vej mod højkonjunktur betyder det faldende antal ledige, at virksomhederne må hæve lønnen for at tiltrække flere medarbejdere. Det forringer virksomhedernes konkurrenceevne, og de får sværere ved at afsætte deres varer. Det får efterspørgslen efter arbejdskraft til at falde, så stiger ledigheden, og økonomien er på vej mod lavkonjunktur.
Et helt centrale formål med finanspolitikken er at dæmpe konjunkturudsvingene ved at stimulere økonomien i lavkonjunktur med offentlige udgifter, der er højere end indtægterne, og modsat i højkonjunktur. Men der er grænser for finanspolitikkens præcision: Dels kan tiltagene være upræcise, dels kan Danmark i lavkonjunktur komme i konflikt med kravene fra EU og i budgetloven. Og i den aktuelle højkonjunktur tegner der sig hverken den store politiske vilje til at gribe ind med fx højere skatter eller lavere offentlige udgifter.
Effektive automatiske stabilisatorer reducerer kravene til finanspolitikken.
Vi har vist, at den udenlandske arbejdskraft kommer til Danmark, når vi er på vej mod højkonjunktur, hvilket dæmper lønstigningerne. Og de forlader Danmark igen, når det går tilbage, og konkurrerer derfor i den situation mindre med den danske arbejdskraft.
Dette gør udenlandsk arbejdskraft til en automatisk stabilisator. Og oven i købet en ganske potent en: Hvis vi tager udgangspunkt i et økonomisk udsving af moderat størrelse, stabiliserer den nuværende udenlandske arbejdskraft lige så meget, som man ville få ud af at lade bundskatten svinge med 3,5 pct.point. Det er et betydeligt større indgreb, end man normalt ville overveje.
Det hører med til historien, at den udenlandske arbejdskraft i Danmark stiger over tid. Den stabiliserende effekt opstår således i praksis ved, at stigningen i perioder er hurtigere, mens der i andre perioder er tale om en langsommere stigning eller endog et mindre fald. Det betyder også, at den udenlandske arbejdskraft, hvis udviklingen ikke bremses, fremadrettet kan stabilisere endnu mere.
Således kan den udenlandske arbejdskraft stabilisere dansk økonomi. Og det er blot et enkelt punkt på listen over de økonomiske fordele ved udenlandsk arbejdskraft.
Det er klogt at lytte til de bekymrede minoriteter. Men den økonomiske bundlinje af den udenlandske arbejdskraft er positiv for den gennemsnitlige dansker – og det er det relevante udgangspunkt for debatten.
