Weekendavisen har d. 30/9 bragt en kritisk artikel om Krakas analyse af muslimske friskoler.[1] I analysen konkluderer vi, at karaktergennemsnittet på muslimske friskoler er 1,5 point højere end elever med lignende etnisk baggrund i andre skoler. Samtidig tjener mødre til børn på muslimske friskoler mindre og har lavere uddannelse, når det kommer til fædre, er der ingen forskel. Det tyder på, at det ikke skyldes bedre sociale kår, at muslimske friskolebørn klarer sig relativt godt, men at forklaringen kan være, at muslimske friskoler er bedre til at løfte elevernes faglige niveau. Kritikken i Weekendavisen ændrer ikke på, at dette resultat er validt, og at det bør give anledning til eftertanke.
Nogle af kritikpunkterne har Kraka haft mulighed for at svare på i artiklen. Andre punkter er ikke blevet forelagt Kraka forud for udgivelsen og fremstår således uimodsagte i artiklen, hvilket bryder med et fasttømret journalistisk princip om, at lade den angrebne part komme til orde.
I artiklen kritiseres Kraka for ikke at forholde sig til, at de muslimske friskoler sorterer i, hvem de optager, og således udvælger de børn, som er stærkest i udgangspunktet. Krakas analyse dokumenterer netop, at børn på muslimske friskoler kommer fra svagere sociale kår, hvilket tyder på, at de i gennemsnit har et svagere udgangspunkt. Frasortering af enkelte svage børn kan måske forekomme, men i gennemsnit er der ikke noget, der tyder på, børnene på muslimske friskoler er stærkere i udgangspunktet, tværtimod. Denne pointe fremgår af såvel notatet, som af de udtalelser Kraka har givet til forskellige medier, herunder Weekendavisen.
I Weekendavisens artikel pointeres også, at Kraka ikke tager højde for forskelle i sproglige færdigheder, personlighedstræk, eller hvor optagede forældre er af uddannelse. Det fremgår eksplicit af Krakas analyse, men anfægter ikke analysens validitet. Forældre med sproglige færdigheder, mere gunstige personlighedstræk eller som er mere optagede af deres børns uddannelse, har nemlig i gennemsnit en højere socioøkonomisk status.[2] Da den socioøkonomiske status ikke er højere for forældre på muslimske friskoler, tyder det på, at der i gennemsnit ikke sker positiv selektion på hverken sproglige færdigheder, personlighedstræk eller uddannelseskultur.
I Weekendavisens artikel refereres desuden til et studie, som viser, at der i England ikke er nogen karakterforskel mellem børn på religiøse skoler og børn på almindelige skoler, når man tager højde for selektion.[3] I England er de religiøse skoler kendetegnet ved, at have relativt mange børn fra velstillede hjem – altså modsat de danske muslimske friskoler.[4] Selektionen går altså i den modsatte retning af, hvad den gør i Danmark. I øvrigt omhandler det engelske studie religiøse skoler generelt, hvoraf de fleste er kristne – derfor er det ikke direkte sammenligneligt med Krakas analyse.
I avisens artikel pointeres også, at specialklassernes afgangsprøver indgår i karakterer fra folkeskolen, hvilket kan trække gennemsnittet ned i forhold til friskolerne. Kraka har overfor Weekendavisen vist, at det ikke ændrer resultaterne nævneværdigt, hvis specialklasserne udelukkes. Dette har journalisten bevidst undladt at nævne.
I avisens artikel interviewes en ph.d.-studerende i sociologi ved Oxford Universitet, som fremkommer med mange af de ovenstående kritikpunkter. Men han overser tilsyneladende en helt afgørende pointe nævnt i Krakas analyse, nemlig at børn på muslimske friskoler kommer fra svagere sociale kår, og at dette tyder på, at de også har et svagere udgangspunkt målt på andre karakteristika.
Derudover fremkommer den ph.d.-studerende med en række useriøse og upræcise kritikpunkter af vores fremstilling, som dog er uden betydning for resultatet: At vi ikke angiver hvilken ligning, vi løser, ikke angiver typen af regression, og at vi imod almindelig videnskabelig praksis ikke specificerer vores regressionsmodel. Dette vil de fleste fagfolk ellers kunne udlede af notatet, og hvis man har problemer med at forstå vores analyser, er man velkommen til at kontakte os.
Disse sidste kritikpunkter er ikke blevet fremlagt for Kraka før artiklens udgivelse og fremstår således uimodsagte i artiklen. Det er ærgerligt, da den uindviede avislæser kan forledes til at tro, at der er mangler ved analysen.
I Kraka går vi efter den nøgne sandhed. Vi vil gerne skabe debat og debatteres. Men det bør, i modsætning til artiklen i Weekendavisen, foregå på et sagligt grundlag. Vi er skuffede over Weekendavisens usaglige kritik – normalt synes Weekendavisen ellers at tilstræbe et vist journalistisk niveau. Resultaterne i vores analyse er fortsat fuldt valide.
[1] ”Børn fra muslimske friskoler – hvordan klarer de sig?” http://kraka.org/sites/default/files/public/muslimske_friskoler.pdf – omtalt i Politiken 20/9-2016.
[2] Bleakley, Hoyt, and Aimee Chin. “Language skills and earnings: Evidence from childhood immigrants.” Review of Economics and statistics 86.2 (2004): 481-496. Heckman, James J., and Tim Kautz. “Hard evidence on soft skills.” Labour economics 19.4 (2012): 451-464. Lareau, Annette. “Social class differences in family-school relationships: The importance of cultural capital.” Sociology of education (1987): 73-85.
[3] Gibbons, Stephen, and Olmo Silva. “Faith primary schools: better schools or better pupils?.” Journal of Labor Economics 29.3 (2011): 589-635.
[4] Allen, Rebecca, Simon Burgess, and Leigh McKenna. “School performance and parental choice of school: secondary data analysis.” (2014). http://www.telegraph.co.uk/education/educationnews/10323404/Faith-school….
