Indlægget er bragt på Finans.dk d. 15. august 2018
Det nye politiske år skydes i disse uger i gang med partiernes sommergruppemøder. Det er samtidig et valgår, og vi kan derfor forvente os usædvanligt mange interessante politiske udmeldinger både nu, i efteråret når der skal forhandles finanslov, og sikkert helt frem til valget om senest ti måneder.
Skal man tro de politiske kommentatorer, så er valgår lig med højere cigarføring fra de politiske partier og friere tøjler når det kommer til finanspolitikken. Den simple logik er, at det nu en gang er sjovere at give gaver ud end at stramme skruen, når det gælder om at vinde vælgernes gunst.
Med stramme finanspolitiske rammer i disse år, som følge af begrænset råderum og en højkonjunktur, der ikke skal pustes op af ekspansiv finanspolitik, kommer kampen ikke mindst til at handle om at få pakket gaverne flot ind. Kombineret med at partierne netop har bevilget sig selv flere penge i partistøtte, der kan omsættes til flere økonomiske konsulenter og spinfolk, må vi nok påregne at dette valgår bliver særligt fyldt med udsagn som er mere pral end substans når det kommer til den økonomiske politik.
Her er derfor lidt hjælp til at gennemskue noget af det praleri, vi har i vente.
- ”Vi har råd til både velfærd og skattelettelser”. Næppe. Råderummet er kun lige stort nok til, at det offentlige forbrug kan følge det demografiske træk fra stigende befolkning og antal ældre. Der skal prioriteres i velfærden, hvis der skal gives skattelettelser af betydning. Alternativt skal der tilvejebringes nyt råderum med reformer.
- ”Vi vil give 0,6-0,8 pct., som vil løfte velfærden markant”. Næppe. En vækst i offentligt forbrug på 0,6-0,8 pct. svarer ca. til det demografiske træk, og er lavt i historisk sammenhæng. Til sammenligning er det offentlige forbrug steget 1¾ pct. årligt i snit de sidste 25 år.
- ”Regeringen har skabt X tusinde private arbejdspladser de sidste år”. Praleri. De private virksomheder har skabt private arbejdspladser, båret af bedre økonomiske tider. Den eneste måde politikerne kan ”skabe” private arbejdspladser på er at føre politik, der øger arbejdsudbuddet. Og de seneste års politiske aftaler trækker mere ned end op på den konto.
- ”Det koster ikke velstand hvis vi sænker arbejdstiden”. Sludder. Det kan ganske rigtigt lade sig gøre at sænke arbejdstiden og fastholde den økonomiske velstand, hvis man bytter kommende års stigende produktivitet for lavere arbejdstid. Men det skal jo sammenlignes med en situation, hvor den stigende produktivitet ellers havde givet mulighed for øget forbrug både offentligt og privat, ikke med hvor vi står i dag.
Vi i Kraka vil naturligvis holde et vågent øje det kommende år og sige fra når vi kan, men nu er opfordringen til selv at gøre sig klar på et valgår med en stigende mængde af spin, pral og mere eller mindre substansløst valgflæsk i hvert fald givet videre.
