Kære alle her på siden. Tak for 2016, sikke et år. Tror det er noget af det mest markante vi har oplevet. Og tak fordi at I har fulgt med i analyserne.
Det er vigtigt at vi forholder os grundigt til den politiske verden, det er jo politikerne der udformer samfundets spilleregler.
Selv har jeg været trist over de lavpunkter debatten har nået på visse områder. Qvortrup er retmæssig sammen med andre dømt for en forseelse, som på mange måder beskriver hvilken tid vi lever i. Debattens bundgrænse er flyttet stadig lavere og der er altid nogle af os, som fristes til at svømme ned i søens dybe mørke.
SE & HØR skandalen dækker over et foreløbigt lavpunkt i vores fælles debatkultur. Et lavpunkt som den politiske verden ikke er fritaget for. Det er nu ikke længere meningsfuldt for et stort regeringsbærende parti som Socialdemokratiet at fremlægge sin politik for Danmark i form af det årlige finanslovsudspil. Et parti som historisk har sat en ære i at være faglig kompetent på stort set alle betydende indenrigspolitiske emner er nu svært kørende – og endnu værre – så har man indtrykket af at denne alment forringede tilstand ikke betyder noget for den politiske debat. Og de fleste andre partier er tilsvarende ikke for imponerende.
Læg dertil en ny og Valiumpræget debatkultur, der er sprunget frem med de allestedsnærværende bloggere. Det er skønt at man kan ytre sig frit på nettet, men avisernes seriøse promovering af såkaldte ‘debattører’, der bevidstløst jager ‘klik’ på hjemmesiden ved at ‘mene noget’ er et trist tilbageskridt for vores fælles dialog.
Som et lille overset barn siger disse ‘debattører’ blot frække – og aldeles udokumenterede – ord til ‘familiefrokosten’, hvorefter at de venter på en forarget reaktionen fra de voksne.
Det bringer os desværre ikke videre.
‘Bloggere’ er på de førende aviser blevet til en tom musak, som den vi hører i supermarkedet når vi handler ind – dårligt musikvalg, dårlig lyd i de små forvrængede lofthøjtalere. Det er – ja, ganske ulideligt.
Man kan mene, at det åbenlyst sænkede debatniveau i Danmark, hvor viden om det man ytrer sig om ikke nødvendigvis er en eftertragtet kvalitet, kan være lige meget. At det ikke betyder noget?
Men det gør det. Uanset hvor meget vi mener at let tilgængelige emner som grænsekontrol, asyl, kontanthjælpsloft, topskatteprocent er det som vi bør tale om, så er vort samfund uforandret uendeligt mere kompleks at regere, og vil man deltage seriøst i samfundets udvikling kræver det viden. Meget viden.
Problemet er ikke, at samfundet ikke bliver regeret. Det gør det skam i den grad. Men jo længere væk fra de irriterende indviklede detaljer at avisernes ‘bloggere’ og kriminelle elementer som Qvortrup trækker mainstream-debatten, jo færre er der til reelt til at træffe de afgørende beslutninger, som kræver en grundig opmærksomhed. Demokratiet bliver ikke bare mere plat, det bliver mindre.
Kan vi gå tilbage? Til fortidens P1-Danmark? Næppe. Der er stærke politiske kræfter som stortrives ved en overforsimplet debat – både her i landet og i udlandet. Og der er stemmer i den platte debatform.
‘Grab them by the pussy’, sagde Trump. Og fik 65 procent af de kvindelige stemmer. Andre som Flemming Rose, der i øvrigt er et rart menneske, får betalt sin husleje ved at holde liv i debatten om Islams snarlige overtagelse af den Vestlige verden. At terror fra islamiske galninge er et element vi kommer til at kæmpe imod mange år fremover er et faktum, ikke mindst de seneste dage taget i betragtning. Men at slå alle over én kam er ikke det vi vil. Det sker dog hver dag i dagbatten, iklædt redaktionel saglighed og ‘ytringsfrihed’.
Her ved nytårstid er det derfor ikke alt omkring os som vi kan være tilfredse med. Der skal som nævnt nok blive regeret. Udfordringen er, at hvis forfladigelsen af vores generelle samtale i Danmark om de udfordringer kongeriget står overfor fortsætter, bliver det til sidst en meget lille intellektuel elite, som regerer landet. Resten af os suser rundt i SE & HØR-land sammen med diverse populister og ‘bloggere’ og ævler om ting der nok giver stemmer til udvalgte partier og klik til ditto aviser, men ingen reel mening om det som virkeligheden drejer sig om.
Ikke en god vej for Danmark eller andre lande, hvor fænomenet trives.
Derfor er det mit håb at oplysning i Grundvigs forstand – kvaliteten af oplysning – kommer på dagsordenen i 2017. Som et lyspunkt er New York Times og andre nyhedsmedier, der alle har objektiv journalistik som fundament, gået frem på læsere siden Trump voldtog begrebet massekommunikation under den nyligt overståede præsidentkampagne. Det giver et håb.
Selv ser jeg Krakas arbejde i netop denne sammenhæng. Med de kræfter vi har forsøger vi at sortere uafhængigt i debattens skidt og kanel med anerkendte forskningspricipper som grundlag. Jagten på fakta. Desværre er Kraka en lille organisation og meget mere skal til, skal bølgen vendes.
Jeg håber eks. at medierne bruge helligdagene til at tage et ‘long hard look’ på sig selv og sin blogkultur.
Ytringsfriheden er ukrænkelig, og afgørende. Men det er da befriende når dem der ytrer sig bare ved lidt om det de taler om…buon Natale…nyd julen Danmark….PEM
