Af Peter Mogensen, direktør i Kraka og Karsten Lauritzen, direktør i DI Transport
Den grønne omstilling er en hastesag, og Danmark er langt fra i nærheden af at komme i mål med 2030-målsætningen. Der skal så absolut gøres mere, og det kan kun gå for langsomt. Og måske derfor har regeringen præsenteret sit forslag om en ny, kilometerbaseret lastbilsafgift som en vindersag for klimaet. Allerede på torsdag den 20. april fremlægger regeringen så aftalen til førstebehandling i Folketinget, og vi har dermed udsigt til en kilometerbaseret afgift på lastbilkørsel fra 2025.
Sandheden er desværre, at det er dårlig klimapolitik at indføre en vejafgift for lastbiler, hvor afgiften afhænger af lastbilernes klimabelastning, som regeringen foreslår. Det viser Krakas seneste analyse, som understreger, at den samfundsøkonomisk billigste måde at reducere transportsektorens udledninger på, er via en afgift på køretøjernes brændstof, så skatten 1:1 følger udledningerne. Det giver det optimale økonomiske incitament til klimahensigtsmæssig adfærd. Denne konklusion er fagøkonomisk ukontroversiel, og understøttes af udtalelser fra de økonomiske vismænd, landets førende trafikøkonom og økonomer fra andre tænketanke.
Nemt at skrue på afgiftshåndtaget
Det er ovenikøbet lige til at skrue på afgiftshåndtaget, da der allerede findes sådan en CO2-afgift. Det håndtag sikrer desuden, at al vejtransport – ikke kun lastbilerne – bidrager til at reducere udledningerne. Spørger man DI’s medlemmer, vil de samtidig sige, at det både teknisk og økonomisk endnu ikke er muligt at skifte til el-lastbiler. Og så skal vi også huske på, at lastbiler kun udgør mindre end 5 pct. af trafikken på de danske veje. Blandt andet derfor er der da heller ikke ret store reduktioner i sigte, som følge af den fremlagte lastbilsafgift. Derfor kan vi vist roligt sige, at det er varm luft, når regeringen præsenterer afgiften som et effektivt klimatiltag.
Kørselsafgifter kan spare samfundet for milliarder
Lad os komme tilbage på sporet – analysen fra Kraka viser nemlig også, at kørselsafgifter – udover at regulere luftforurening – også kan bruges til at regulere andre gener såsom støj, ulykker, slitage på vejnettet og trængsel. Modsat CO2-udledningen, er disse gener nemlig ikke 1:1 afhængige af brændstofforbruget. En liter diesel brugt på at køre på en halvtom vestsjællandsk motorvej fjernt fra byområderne har slet ikke samme grad af påvirkning på støjgener, ulykkesrisiko og ikke mindst trængsel, som hvis der bliver kørt rundt i centrum af Aarhus på en travl hverdagseftermiddag.
Der er god samfundsøkonomi i at begrænse disse gener. Vejdirektoratet anslår, at trængsel i vejtrafikken alene gav et samfundsøkonomisk tab på 28 mia. kr. i 2019, og dette tal stiger i takt med, at der kommer flere biler på vejene. Trafikanterne mærker tabet i form af den tid, de selv taber ved at køre i trængslen, men de mærker ikke den effekt, deres kørsel har på andres tidstab. Det giver et samfundsøkonomisk tab, fordi den enkelte kører for meget når der er trængsel ift. hvad der samlet set er optimalt.
Nuværende kørselsafgift skal omlægges – brug for mere fleksibilitet
Det er muligt at få den enkelte til at køre mindre ved at sætte en pris på at køre i trængsel. For at dette kan gøres optimalt, er det nødvendigt med en kørselsafgift, som er fleksibel – den skal kunne tage højde for både tid, sted og køretøjstype. Afgiften skal samtidig gælde for alle motoriserede trafikanter, for at sikre, at de, som har nemmest ved at ændre adfærd, også får et økonomisk incitament til at gøre det. Den foreslåede lastbilafgift lever desværre ikke op til disse grundlæggende kriterier for en samfundsøkonomisk fornuftig kørselsafgift.
Vi håber derfor, at de politiske partier har lyttet til den massive kritik, der har været i forbindelse med fremlægningen af forslaget om lastbilsafgiften, og bruger det som anledning til hurtigst muligt at finde bedre værktøjer til håndtering af klimaudfordringen, komme tilbage til tegnebrættet og designe en bred kørselsafgift for alle køretøjer, som reelt kan afhjælpe både luftforurening og trængsel, men også de øvrige gener fra trafikken. Der er et stort samfundsøkonomisk potentiale gemt i at omlægge den nuværende beskatning af køretøjer i Danmark.
Debatindlægget er bragt i Børsen den 19. april 2023
